Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Senest opdateret: 03-11-2023

Skjold Optik ApS
CVR nr.: 38474103
Adresse: Rosensgade 13, 8300 Odder
Kundeservice: odder@skjoldoptik.dk

Skjold Optik’s salgs- og leveringsbetingelser (online handel
Når du handler på www.skjoldoptik.dk, er vores mål at give dig en god og sikker oplevelse hver gang. Herunder kan du læse vores salgs- og leveringsbetingelser.
For at handle på www.skjoldoptik.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kræver det, at du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Bestilling
Bestilling kan kun ske via webshoppen. Vi accepterer ikke bestilling via f.eks. e-mail eller telefon. Hjemmesiden er åbent 24 timer i døgnet. Når en bestilling er gennemført, sender vi en ordrebekræftelse til dig og først herefter er ordren godkendt. Vi forbeholder os ret til at annullere din ordre i en af de følgende situationer, uden at være ansvarlige for erstatning eller andre omkostninger:

  • Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres.
  • Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet.
  • Der opstår en utilsigtet fejl på hjemmesiden, f.eks. en betalingsfejl el.lign.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle ekstra betalinger for f.eks. fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen” hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform samt vælger hvilken leveringsform du ønsker.

Du kan ændre indholdet i din ‘indkøbskurv’ helt frem til, at du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”godkend bestilling og gå til betaling”. Herefter går din ordre videre til www.skjoldoptik.dk

Priser
Ved køb af online produkter gælder de priser, der er angivet på webshoppen på tidspunktet for afgivelse af ordren. Omkostninger vedrørende levering og fragt kan variere for hver bestilling. Ordrens samlede pris vises i kurven, før du afslutter en ordre samt i ordrebekræftelsen. Alle priser opdateres løbende, og Skjold Optik forbeholder sig ret til at foretage prisændringer uden forudgående varsel.

Betaling
Betaling kan ske på følgende måder: Dankort, Visa DK, Mastercard, Visa Elektron samt Mobilepay. I tilfælde af betaling med kreditkort reserveres pengene direkte i forbindelse med ordrebehandling og beløbet trækkes på kontoen, når ordren afsendes. Oplysningerne transmitteres krypteret mellem dig som kunde og skjoldoptik.dk

Ved betaling med Mobilepay indtaster du dit telefonnummer, hvorefter du godkender betalingen på din telefon. Beløbet for din ordre bliver trukket på det kort, som du har tilknyttet i MobilePay.

Ved brug af MobilePay betaling bliver personoplysninger der afgives ved bestilling uanset betalingsform (navn, adresse, mail osv.) ikke krypteret, men bruges kun internt.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse får du efter afslutning af din bestilling. Der er først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en faktura / kvittering fra os. Denne er vedhæftet i mailen du modtager om at varen er afsendt. Desuden bliver den også medsendt ordren, når den er pakket. Den vedlagte faktura i pakken skal vedlægges, hvis varen ønskes returneret.

Ved betaling med Anyday hæver vi den første betaling, når varen afsendes. Derefter betaler du en månedlig ydelse den sidste hverdag i de næste tre måneder. Denne ydelse afhænger af din ordretotal og betalingsplan. Såfremt du betaler alle rater til tiden, er der nul renter og gebyrer. Hvis du returnerer dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk ophøre. Læs mere om vilkår for brug af Anyday her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper.

Levering
Leveringstiden efter modtagelse af en ordrebekræftelse er normalt 1-3 arbejdsdage. I særlige tilfælde kan leveringstiden dog være længere. Skjold Optik forbeholder sig retten til en forlænget leveringstid på op til 30 dage fra din modtagelse af ordrebekræftelse. Hvis leveringstiden overstiger 30 dage, har du ret til at annullere ordren. Refusion af annullerede ordrer vil ske indenfor 14 dage efter, at du har annulleret ordren. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen. Skjold Optik sender ordrer fra webshoppen i hele Europa.

Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde dit køb uden begrundelse i 14 dage. Fortrydelsesretten gælder dog ikke:

  • hvis varen på nogen måde et beskadiget – hvis ikke alle mærker sidder på varen
  • hvis evt. plombering er brudt

Desuden skal varen returneres i original emballage. Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du skriftligt underrette Skjold Optik inden for 14 dage fra modtagelse af de bestilte varer. Følgende oplysninger skal fremgå af din meddelelse:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefon nummer

Meddelelsen skal sendes på mail til odder@skjoldoptik.dk. Att. Returafdelingen
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaften eller nytårsaften, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.

Returnering

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:

Skjold Optik, Rosensgade 13, 8300 Odder

Ved tilbagelevering skal du sørge for at varerne er forsvarligt indpakket. Varen skal sendes retur i væsentlig samme stand, som da du modtog varen og det er dig som afsender der bærer ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem ALTID postkvittering samt evt. track and trace nummer, så du på den måde altid kan finde dokumentation for, at pakken er afsendt, hvis uheldet er ude.

Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetaler Skjold Optik betalingen modtaget fra dig. Det sker når vi modtager varen og har tjekket den efter. Der vil blive anvendt samme betalingsmiddel til tilbagebetalingen, som du benyttede ved det oprindelige køb. Beløbet skal ifølge forbrugerreglen tilbagebetales inden der er gået 14 dage fra modtagelsen af varen, vi bestræber os dog på at tilbagebetale pengene umiddelbart efter modtagelsen af returvaren/varerne.

OBS! Vær opmærksom på, at der kan gå op til 30 dage, hvis du har betalt med Mastercard.

Returpakker skal sendes med omdeling! Du vælger selv hvilke fragt-/pakkefirma du vil benytte i forbindelse med returnering af din vare. (Vi anbefaler dog Post Nord eller DAO.) Vi anbefaler, at du sender din returpakke som en forsikret pakke, så du har mulighed for at benytte “Track and Trace”, hvis der skulle opstå forsinkelse eller udeblivelse af pakken.

Vi accepterer ikke returpost sendt til postbutik eller pakkeboks. I sådanne tilfælde må det forventes, at pakken bliver sendt retur til afsender, hvorefter den må sendes på ny (med omdeling). Alle udlæg i sådanne situationer pålægges dig som afsender.

  • BEMÆRK: Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:
    Du reelt har taget varen i brug
  • Den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • Du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer

Du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype m.m.

Returnering ved kampagne
Ved “GRATIS GAVE” – kampagner, får man en gratis gave med i sin ordre, såfremt der er købt et produkt. I nogle tilfælde kan kampagnen være ved køb af et minimums beløb og så vil dette fremgå.

Sender man hele sin ordre retur, skal gratis gaven også sendes med retur. Vælger man at beholde gaven, vil gavens værdi blive fratrukket det refunderede beløb. Overstiger gavens pris med det du har købt samlet, holdes pengene indtil gaven er sendt med retur.

Reklamation – hvis der er noget galt med varen
Du har i overensstemmelse med købeloven 2 års reklamationsret for fejl og mangler.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen/fejlen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Du kan reklamere ved at kontakte os via mail på odder@skjoldoptik.dk.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Klagemuligheder – oversigt & links
Har du en klage over et produkt, købt i vores webshop, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores e-mail adresse: odder@skjoldoptik.dk